For pårørende

Læs om vores forventninger til pårørende, kontakt mellem pårørende og personale, og hvordan du kan følge med i vores aktiviteter.

Forventninger til pårørende

Inden indflytning

Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren med:

  • at komme og se boligen
  • at få underskrevet og sendt lejekontrakten
  • at søge om boligstøtte og evt. indskudslån
  • at betale indskud og den første måneds husleje
  • at lave noget skriftligt materiale til os om beboerens livshistorie, ønsker, vaner osv.
  • at give plejepersonalet besked om indflytningsdatoen
  • at bestille en flyttebil eller lignende
  • at bestille TV-pakke, flytning af telefonnummer, internet og forsikringer
  • at melde flytning.

Under indflytning

Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren på plads i boligen, herunder:

  • sætter møbler på plads
  • hænger billeder, gardiner og lamper op
  • lægger personlige ejendele på plads
  • hjælper med at indrette boligen.

Efter indflytning

Vi vil gerne have, at du:

  • aftaler en indflytningssamtale med plejepersonalet
  • hjælper beboeren med indkøb
  • følger beboeren til læge, undersøgelser på sygehuset, tandlæge og lignende
  • hjælper beboeren med at betale regninger og tilmelde dem til betalingsservice, hvis det er muligt.

Kontakt til personalet

Beboeren har en kontaktperson om dagen og en anden om aftenen. Hvis kontaktpersonerne ikke er på arbejde, kan du henvende dig til en anden medarbejder.

Alle vores afdelinger kan kontaktes pr. telefon døgnet rundt.

Hvis vi har særlig vigtig information til dig som pårørende, sender vi en mail. Du bliver tilbudt at komme på vores mailliste ved indflytningen eller indflytningssamtalen.

Følg med i aktiviteterne på centret

I hver afdeling hænger der en oversigt over månedens aktiviteter.

Bruger-/pårørenderåd

Vi har et bruger-/pårørenderåd, som er med til at drøfte tiltag med betydning for beboernes hverdag.

Læs om rådets opgaver, og hvordan du kan stille op til rådet.